Kunsten at have det godt foran et kamera

Billede taget af min gode veninde, Lea. Neeeej, hvor har jeg undgået at nogen skulle tage billeder af mig længe. Rigtig længe. Det er ironisk, at jeg selv har fotograferet folk siden 2012, men aldrig selv har ville stå foran et kamera, indtil for ganske nyligt.Det har skræmt mig fra vid og sans, som i, at jeg ikke havde fantasi til at tro, at jeg nogensinde ville have lyst til, at optræde foran objektivet. Det troede jeg vitterligt ikke. Ikke når andre skulle trykke på udløseren. Jeg kunne nærmest ikke bære tanken, om at andre skulle tage et dårligt billede af mig. Og dårlige billeder kommer unægteligt når man fotograferer. Selv den smukkeste rose, er ikke pæn på alle frames. Men er det dårlige billede egentlig så farligt?NEJ!Uden at være totalt model-agtig eller professionel på nogen måde (jeg aner stadig ikke hvad jeg laver foran et kamera), så er det gode billede jo en sammensætning af en masse ting. Først og fremmest posering, attitude, lys, baggrund og ikke mindst en god fotograf. Det hele skal jo samarbejde. Men poseringen er jo virkelig vigtig. Det er jo den, der gør, at man lige pludseligt ser fantastisk ud. Faktisk synes jeg denne video gav mig et lille wake up call: https://www.youtube.com/watch?v=C7ENj3R4Z5Q Så i sidste ende, handler det jo mere om hvordan du har det foran et kamera, end hvor smuk og symmetrisk du er. Man kan fanme slippe afsted med meget, hvis man har den rigtige attitude. Jeg er gået fra at frygte objektivet, til nærmest at ville være foran det hele tiden. Og de grimme billeder bliver jo stadig taget - men nu bruger jeg dem mere som guidelines for "what not to do" og ikke for at komme med en masse negative kommentarer til mig selv. Jeg registrere da, at billedet er dårligt, og at jeg ville ønske det var bedre, men, så må jeg jo "bare" gøre det bedre næste gang. Det handler om, ikke at være bange.Generelt så starter man jo, der hvor man er. Man kan næsten aldrig være super dygtig til noget, første gang man gør det (og ofte når det føles sådan, er det fordi man ved for lidt, til at ligge mærke til alle de ting man gør forkert). Vi må altid tage udgangspunkt i vores status quo, og hvis vi så ikke arbejder os videre derfra, bliver vi aldrig bedre. Som med så meget andet, så kan noget jo kun gå fra 0 til 10, hvis der bliver lagt det arbejde og alle de skridt der skal til, for at nå hele vejen. Hvordan oversætter man det så til, at have det okay foran et kamera? For det første ved at huske at et billede netop kun viser et øjeblik - det definerer ikke mere end det ene øjeblik. For det andet ved at have det sjovt, og hvile nok i sig selv. Jeg har selv lang vej endnu foran et kamera - jeg er ved at lære min krop, mine vinkler og hvad jeg kan lide. Men det er en leg! Og man skal huske at have det sjovt og udtrykke sig selv her i livet. Jeg tror jeg skulle have stået foran et kamera for lææææænge siden. Men jeg har ikke hvilet nok i mig selv, til at kunne det før nu. Jeg er glad for, at jeg blev udfordret til det (Tak Anja - håber du læser med!). Ellers var jeg blevet ved med at undgå det, måske meget længe endnu. Og det med at hvile i sig selv? Honey, hvis jeg dog bare kunne forklare hvordan. Også overfor mig selv. Men jeg tror det er øvelse. Ren og skær øvelse. Og fred med, som min morfar ville mene : Alt du nogensinde skal være og har brug for at være, er du allerede. Der skal ikke mere til. Der ligger en sikkerhed i den tankegang. En fred. Som gør, at man ikke føler, at man skal være andet. Du skal ikke være mere. Bare dig. Og hvis du har lyst til at udtrykke dig foran et kamera, så gør det! Livet er for kort til at holde sig selv tilbage, når det handler om, at man holder sig selv tilbage på områder, hvor man ville kunne udleve sig selv (uden at skade andre). Og igen - jeg siger på ingen måde, at jeg er en professionel model - det er jeg virkelig ikke. Men jeg har totalt fået smag for, at prøve mig selv af foran kameraet. Så jeg vil glæde mig til, at blive fotograferet endnu mere. Vi behøver nemlig ikke være perfekte, se perfekte ud, eller på anden måde sælge perfektion, før vi har ret til at udtrykke og fremvise os selv. ...

Continue Reading